Vandre-retreat på Bornholm

3 dage fra “hytte til hytte” – med individuel terapi, stillevandring og meditation

6. maj til 8. maj 2022

Fordyb din terapeutiske proces med dette vandre-retreat på Bornholm. Over 3 dage går vi den smukke tur langs den Bornholmske vestkyst fra Rønne til Sandvig.

Turen fokuserer på at give dig dit eget rum med forbindelse til naturen omkring dig – højt til himlen, vide horisonter med udsyn over havet, skovene og strandene, mens vi bevæger os op over det bornholmske grundfjeld. Du får mulighed for at fordybe din egen individuelle proces med stillevandring og individuelle terapisessioner. Der vil også være tid til gode samtaler med andre deltagere, i den udstrækning lysten og behovet er der, og vi samles om fælles meditationer – indendørs eller i naturen når vejret indbyder til det.

Kystlinjen er vidunderlig i starten af maj med et væld af anemoner og ramsløg mellem klipperne i strandskovene. Vi bor på dejlige vandrehjem undervejs, hvor alle får enkeltværelser. Gruppen er på max 5 deltagere, så der vil være ro og tid til at opleve naturen.

Turen ledes af Katrine Fogsgaard, psykoterapeut og mangeårig vandre-entusiast. På turens længste dag vandrer vi ca. 17 km. Vi bærer vores egen bagage inkl. fælles råvarer til måltiderne som vi tilbereder sammen. Pakkeliste med fokus på lav vægt kan tilsendes.

Foreløbig pris: ca. 3900,- inkl. rejse, overnatning på enkeltværelser, mad og 2 individuelle terapisessioner.

OBS: turen tilbydes til særligt favorabel introduktionspris i foråret 2022.

Skriv til mig , hvis du vil briefes, når Bornholmer-turens detaljer er på plads: Katrinefogsgaard@protonmail.com