Barndom og tilknytning er nogle af de temaer, som ofte bliver relevante i psykoterapi. De erfaringer, vi har med relationer til forældre eller andre vigtige omsorgspersoner i barndommen, betyder som regel meget for os, også som voksne. I den organiske psykoterapi arbejder man oplevelsesbaseret med barndom og tilknytning, hvis klienten mærker, at det er relevant. Her trækker jeg især på den neuroaffektive psykoterapi og tilknytningsteorien.

Indre barn

Når en klient føler, at oplevelser i barndommen spiller en problematisk rolle for hans eller hendes nuværende situation, kan vi fx anvende øvelser med fokus på det såkaldt “indre barn”.  Det indre barn er en figur for alle de dybe barndomsfølelser, der ofte stadig påvirker os som voksne, følelser vi har i forbindelse med de gode såvel som dårlige erfaringer, vi har lagret i vores hukommelse.

Øvelserne kan støtte klienten i at mærke mønstre og behov, der stammer fra barndommen. Og de kan hjælpe klienten med at finde ud af, hvordan han eller hun bedst kan tage vare på sine behov i dag.

Kontakt mig hvis du er interesseret i at høre mere: katrinefogsgaard@protonmail.com

Tlf: 61606613

61606613

Læs mere om mig og det jeg arbejder med her.

Tilknytningsteorien

Afhængig af de erfaringer vi har med nære relationer fra vores opvækst, udvikler vi forskellige tilknytningsmønstre. De har betydning for hvordan vi går ind i relationer. Vi kan enten være grundlæggende trygge eller utrygge. Hvis vi er utrygge, vil der være bestemte mønstre der er tydelige i vores måder at navigere i relationer. Vi kan fx være tilbøjelige til at trække os fra kontakt. Det kaldes det ængsteligt-undgående eller afvisende mønster. Eller vi kan være tilbøjelige til ambivalens, hvor vi skiftevis søger kontakt og trækker os med tvivl, uro og forvirring. Det kaldes det ængsteligt-ambivalente mønster. Disse to tilknytningsformer opstår i samspil med omsorgspersoner, der enten har været utilgængelige (undgående) eller hvor kontakt primært har været på omsorgspersonens præmisser (ambivalent).

Endelig kan vi også have et desorganiseret tilknytningsmønster – med stor uro, uforudsigelighed, frygt og vrede. Dette mønster opstår i forbindelse med omsorgspersoner, der har været skræmmende og uforudsigelige for barnet. Fx pga. alkohol- eller stofmisbrug, vold eller psykisk sygdom.