Katrine Fogsgaard

Frederiksberg Psykoterapi


Velkommen hos mig på Klinik Mitra, Frederiksberg Psykoterapi.  Jeg tilbyder terapi der inddrager både krop og psyke, følelser og tanker.

Få hjælp til fx:

  • Livskriser
  • Angst
  • Overbelastning og udbrændthed
  • Svære relationer
  • Sorg – at miste eller blive forladt
  • Traumer og chok
  • Problemer med kærlighed og parforhold
  • Ensomhed
  • Skilsmisse
  • Depressive tilstande
  • Svære følelser og handlemønstre

katrinefogsgaard@protonmail.com
Telefon: 61606613

Aftentider og pladser til nedsat pris (studerende, ledige og hvis du har en henvisning) – læs mere her.

__________________________________________

Krop og psyke – IFS terapi og gestaltterapi

Nervesystemet er både fysisk og psykisk, og derfor tager psykoterapi hos mig udgangspunkt i følelseslivet, kroppens signaler og den personlige erkendelse. Vi arbejder med nærvær og opmærksomhed, respekt for grænser og fokus på dét der er vigtigt for dig nu og her. Samtalerne finder sted i et tillidsfuldt rum med øje for din unikke situation og oplevelse.

Jeg er uddannet i Internal Family Systems IFS terapi, gestaltterapi og kropsorienteret psykoterapi. Jeg trækker desuden på den biologisk funderede chok- og traumebehandling og på metoder til at arbejde med barndom og tilknytning. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, arbejder under tavshedspligt og i overensstemmelse med Psykoterapeutforeningens  etiske regler. Besøg min profil hos Dansk Psykoterapeutforening.

Adresse

Klinikken ligger på indre Frederiksberg mellem Vesterport og Forum metrostation – Sankt Knudsvej 36, 2. sal. Der er 5-10 minutters gang fra stationerne. Busserne på Gammel Kongevej standser også tæt på – stoppestedet v. Værnedamsvej. Kommer du med bil, så husk at indløse parkeringsbillet, fx via EasyPark app’en.


Klienter siger …

Rasmus: Jeg giver min helhjertede anbefaling af Katrine til enhver, der er på udkig efter en exceptionel psykoterapeut … Hendes støtte har været nøglen til, at jeg har fundet en mere harmonisk balance og en dybere forbindelse med mig selv. Katrine er uden tvivl en yderst kompetent og medfølende terapeut, og jeg anbefaler hende på det varmeste til alle, der søger en terapeut, der virkelig kan gøre en forskel.

Hanne: Da jeg havde det allerværst, hjalp du mig til at få ro på min meget stressede og angste kropdet har givet mig en helt ny forståelse for mig selv, som er en stor gave for mig. Jeg vil altid anbefale dig til andre, og synes du er den bedste terapeut jeg har gået hos, og jeg har gået hos mange. Du er et meget venligt, roligt og empatisk menneske, som gør det trygt og rart at være i terapi hos dig.

Peter: Jeg har gået hos Katrine i et år, hvor jeg har kæmpet med generaliseret angst. Hun har om nogen været katalysatoren for, at jeg er et godt sted i dag og hvor jeg lært- og fået redskaber til at leve med angst. Jeg kan og har anbefalet Katrine til alle!

Karina: Katrine er fantastisk ❤️ hun er virkelig god til at få en heeelt ned på jorden og se det man slås med på en meget mere nærværende måde ❤️..

Psykolog eller psykoterapeut? Hvad er forskellen?  

En examineret psykoterapeut der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening har minimum fire års praktisk uddannelse, dvs. konkret træning i at arbejde med klienter. I modsætning til dette har en psykolog en grundig teoretisk uddannelse  i psykologi fra et universitet. Oven i dette vil mange psykologer have taget en praktisk efteruddannelse, men det er ikke et krav. Hvis man vælger en autoriseret psykolog kan man dog være sikker på at vedkommende har to års praktisk efteruddannelse.

Der er mange forskellige tilgange både blandt psykoterapeuter og psykologer, og mange arbejder med de samme ting og på samme måde. Nyere forskning viser imidlertid, at det ikke er metoderne, der er afgørende for at klienterne får det bedre, men derimod kvaliteten af relationen mellem terapeut og klient – dvs. om den psykoterapeut eller psykolog du går hos, har en god fornemmelse af dig, at du føler dig forstået, og at I sammen afklarer hvad du gerne vil med terapien.

Offentligt tilskud med henvisning

En vigtig forskel mellem psykologer og psykoterapeuter er dog, at du i nogle tilfælde kan få offentligt tilskud til at betale en del af prisen hos en psykolog, hvis du får en lægehenvisning ud fra visse diagnoser (fx angst og depression) eller situationer (fx dødsfald i nærmeste familie, selvmordsforsøg eller lignende – se mere, om hvornår du kan få tilskud her). Det kan du ikke hos en psykoterapeut. Mange psykoterapeuter vil imidlertid tilbyde en lavere timepris på psykoterapien, så forskellen er ikke altid helt så stor. Hos mig er der enkelte pladser reserveret til klienter på nedsat pris. Du kan derfor få rabat på 12 sessioner, hvis du har fået en henvisning. Se mine priser her.