Den vigtigste overskrift

En introtekst om dig med fokus på, hvordan og hvorfor du arbejder med netop denne terapiform. Og lad os gerne fornemme hvordan det vil være at tale med dig.

Alle psykens dele er velkomne

IFS terapiens grundlægger, den amerikanske psykolog Richard C. Schwartz, blev allerede i 1980’erne optaget af at psyken består af dele, eller sider, som fungerer i relationer der kan sammenlignes med en “indre familie”. De mange dele i psyken samarbejder ikke altid.

Måske oplever man en indre konflikt, hvor én del af klienten kritiserer sig selv, mens en anden del trækker sig, måske giver helt op? Eller måske føler man sig splittet mellem at holde sig i gang og samtidig længes efter ro? Man kan føle at noget indeni ”stikker af” i forskellige retninger, overtager, får en til at handle som man egentlig ikke vil. 

Med IFS terapi træner man at møde alle dele af sin psyke med nysgerrighed og accept – også de sider, man måske har svært ved at forstå eller holde af. Dette styrker integration og samarbejde i psyken.

Terapien kan give klienten ro i indre diskussioner, støtte en i at håndtere kriser og styrke ens evne til at træffe valg, der føles rigtige.  

I IFS terapi arbejder man med andre ord på mere rummelighed og lydhørhed. Udgangspunktet er at alle dele i psyken er velkomne og har noget vigtigt på hjerte – værdifulde erfaringer som skal ses og anerkendes.

Det sted hvorfra klienten kan relatere til alle dele af sig selv på en forstående måde, kaldes i IFS terapi for klientens ”selv” og opgaven i terapien er at klienten opdager sine egne ressourcer, sit eget selv og bliver “selv-ledet”.

IFS terapiens inspirationskilder

En af de grundlæggende inspirationskilder for IFS terapien er familieterapien, hvor man også arbejder med relationerne og dynamikkerne i familien fremfor at udpege et af individerne i familien som “problemet”. Dette bruges i måden man går nysgerrigt og imødekommende til alle psykens dele i den enkelte klients indre. En anden af inspirationskilderne til IFS terapi er gestaltterapien.

Gestaltterapi

Gestaltterapi bygger først og fremmest på en god kontakt mellem klient og terapeut.  For at kunne tilbyde mine klienter et tillidsfuldt rum, arbejder jeg som samtalepartner med nærvær, respekt for grænser og tager udgangspunkt i det, der er aktuelt for klienten.

Praktiske øvelser

For nogle klienter er det givende at arbejde med de praktiske øvelser, som er udviklet indenfor gestaltterapien. Det kan fx være stolearbejde eller pol-arbejde, mindre rollespil, der bruges, hvis man som klient vil i dybden med bestemte relationer eller egne indre konflikter.

Øvelserne kan også bruges hvis man oplever usikkerhed og tvivl. Andre øvelser bruges i forbindelse med en undersøgelse af behov for kontakt hhv. afstand og grænser til andre mennesker.

Den nyere gestaltterapi lader med disse øvelser klienten “træde ind i situationen” fremfor kun at tale om situationen. Hermed får man som klient mulighed for at mærke og undersøge alle de nuancer, der kan ligge i et bestemt problem.

Situationen får så at sige “krop”, man oplever den nu og her. Det betyder at følelserne kan arbejde og udvikle sig på en anden måde, end når man blot taler om dem.

Gestaltterapiens udvikling

Gestaltterapi blev oprindeligt udviklet af Fritz Perls, Laura Perls og Paul Goodman i 1940’erne og 1950’erne. Den er en del af den humanistiske og oplevelsesorienterede psykoterapi.

Den bygger på opfattelsen at terapeutisk udvikling bedst finder sted med udgangspunkt i klientens egen oplevelse. Man lægger mindre vægt på at fortolke og analysere “bag om” det klienten oplever sådan som man traditionelt gør i psykoanalysen.  Man bruger også mindre tid på enkel regulering af adfærd, som fylder i den kognitive terapi.

Til gengæld er anerkendelse og undersøgende nysgerrighed, samt opmærksom kontakt værktøjer, der styrker klientens selv, egenforståelse og fornemmelse for behov. Den gestaltterapeutiske tilgang bygger i høj grad på den eksistentielle terapi, hvor klientens ansvar og valg er centrale pejlemærker.

Gestaltterapien er blevet ved med at udvikle sig også i de senere årtier, hvor den har været en af de mest indflydelsesrige psykoterapier. Udover at dens tilgange og metoder er blevet integreret i IFS terapien, har den især også betydet meget for den Emotionsfokuserede terapi (EFT), der i disse år vinder stor udbredelse både i USA og Europa. Læs evt. mere om gestaltterapi her.